Baby Uroer
UROER MED MUSIK
Uroerne er beregnet til at hænge over puslebordet, men i særdelshed også til ophæng i vugger og tremmesenge når dit barn skal sove. Musikuroerne er her et stort hit, da de spiller en stille og beroligende melodi.
De fleste uroer er strikket og hæklet, og med søde motiver, som ugler og flyvemaskiner, som taler til barnets sanser. Vi har selvfølgelig et udvalg både til piger og drenge.
MERE OM BABY UROER
Der findes mange former for baby uroer, og det kan være svært at vurdere, hvilken uro, der passer bedst ind i hjemmet. De kan være produceret i farverigt plastic med kulørte og skinnede dyr, der hænger i forskellige længder, eller de kan have et mere naturligt udseende og være produceret i træ, pap og papir.
Andre uroer er igen produceret i et lidt blødere materiale som garn, silke eller bomuld, der derved får uroen til at fremstå hyggelig og behagelig.
Men lige meget hvilken baby uro, du vælger, kan uroen virke stimulerende og aktiverende på dit barn. Om du placerer din baby uro over dit barns seng, om den skal hænge over puslebordet eller i kravlegården, eller om den skal hænge i barnevognen, er en beslutning, du skal gøre op med dig selv.
Baby uroer kan ophænges mange steder, og uanset om de er hæklede, strikkede eller om du har lavet en DYI uro, så vil det altid pynte og dit barn vil synes det er super hyggeligt.
ALT OM UROER
Står du og skal købe en ny babyuro til jeres egen baby, venter I jer og vil have alt på plads – eller måske er der en barnedåb, hvor I mangler en perfekt gave? En uro til baby er den perfekte gave, da den både beskæftiger og beroliger barnet til glæde for både barnet selv, men også dens forældre. I kigger på de mange forskellige babyuroer og måske er der pludselig en masse spørgsmål, der trænger sig på:
- Hvilken skal vi vælge?
- Skal det være med eller uden musik?
- Skal det være kun til pynt eller skal baby kunne lege med den og røre ved den?
- Hvad med farverne eller materialet – hvordan skal den være fremstillet?
Der er så mange ting man kan spørge til og vi har forsøgt at besvare dem alle her.
DEKORATION ELLER LEGETØJ?
Først må I blive enige med jer selv om, hvorvidt det er en uro til pynt eller en, som barnet kan lege med og røre ved, for eksempel til at hænge over et legetæppe eller i barnevognens top. Dette er nemlig vigtigt for de næste par spørgsmål, både når vi snakker lyd eller ikke, materialevalg til babyuroen og farve, samt kvalitet og fremstilling. Alle disse ting skal leve op til en højere standard, hvis det skal kunne klare at en baby leger med det, eller vil putte det i munden.
Valg af materiale
Hvis I svarede nej til at baby skal i kontakt med uroen eller have den i munden, så kan I nemt vælge lige præcis den i synes der er pænest eller mest praktisk at hænge op og gå med den. Svarede I ja til at baby kommer til at gramse og smage på uroen, så skal man tænke meget over, hvorvidt det er plastik eller stof, fri for kemikalier eller økologisk bomuld. Her kan det være nødvendigt også at tænke på forældrenes holdning til samme spørgsmål for ikke at give en dum gave.
Hertil kommer også musikken, for hvis baby skal sutte på legetøjet, så er det måske ikke smart selv at fremstille en babyuro med lyd i, hvorimod en certificeret og kvalitetskontrolleret uro, der stadig kan bruges som tyggelegetøj til babyer, nok er en meget bedre idé.
HVILKEN BABYURO SKAL VI VÆLGE?
Som ved rigtig mange ting til babyer, kommer det i sidste ende ofte meget an på forældrene og deres meninger og holdninger. Nogen vil gerne at deres barn skal opleve verden og smage på alt, andre går meget op i det nære og hjemmelavede gaver, som man skal passe på – eller måske noget helt tredje.
Snak eventuelt med forældrene om, hvad de selv tænker af baby uro og ellers så kan en gave jo heldigvis byttes. For selv om man har gjort sit bedste og forældrene er glade for gaven, så hænder det at baby meget hellere vil have en anden lyd, farve eller måske er gladest for et af farmors hjemmestrikkede tøjdyr.