Sengehimmel
Store flotte sengehimler i regnbuens farver og nordiske farver fra kendte mærker som Konges Sløjd, Cam Cam, Liewood, Roommate, Filibabba, Vanilla og Sebra. Nup en lur hvor du har lyst, under en sengehimmel evt. under træet, i hængekøjen, i sengen, eller hvor din lur nu byder sig.
En sengehimmel kan bruges både over tremmesengen, men også til en hyggekrog på børneværelset – lad din fantasi flyde.
MERE OM EN SENGEHIMMEL
Her på siden kan du se vores store udvalg af sengehimle. Vi har mange forskellige farver, mærker, blandt andet Konges Sløjd og Liewood, og i alle prisklasser, så I kan finde den rette sengehimmel til børneværelset.
Har I svært ved at vælge eller finde den rigtige? Nederst har vi samlet en række spørgsmål, som kan hjælpe jer med at sætte fokus på, hvad I ønsker af en sengehimmel og hvad I har brug for.
Til pynt eller leg
En sengehimmel kan være en indgang til en helt ny verden for børn. Den indbyder til drømme og fantasi, til at gemme sig eller putte sig med en god bog. Hvad end man køber den til pynt over tremmesengen, eller til at have i hjørnet over puderne på gulvet, så kan både børn og voksne få meget glæde ud af en sengehimmel.
Vidste du at en sengehimmel også kan bruges udendørs? Der er ingen der siger at den altid skal bruges inde på børneværelset. Måske vil man gerne have en læsekrog i stuen eller have en hængekøje i haven, der er i skygge? En sengehimmel kan bruges til begge dele og om sommeren kan den give skygge til børnene, når de leger i haven.
Hvilken farve?
Alle vores sengehimle fås i lækre pastelfarver, der er behagelige og rolige at se på. Farver som rosa, grå, mørkeblå og cremefarvet er nogle af valgmulighederne. Det varierer fra mærke til mærke, hvilke farvevarianter den enkelte sengehimmel fås i. For eksempel har Vanilla sengehimle i dejlige mørke farver som rosa og blå, hvor sengehimle fra Cam Cam har rolige lyse nuancer af grå og cremefarvet.
Hvilken farve i vælger er helt op til jer og hvis I er i tvivl er I meget velkomne til at kontakte os for råd og vejledning. I kunne jo også spørge jeres venner og familie og høre, hvad de tænker? Måske har nogen af dem erfaring med at have en sengehimmel.
HVILKEN SENGEHIMMEL SKAL VI VÆLGE TIL VORES BARN?
Når man vælger en sengehimmel gør man det ofte med barnet i tanke, hvilket betyder at den skal passe til barnets værelse og behov. Der er en række spørgsmål man kan stille sig selv, når man vil købe en sengehimmel:
- Skal stoffet være tyndt eller tykt? Skal der komme masser af lys igennem, eller skal den give mørke, hvis man skal sove middagslur?
- Mørke eller lyse farver? Farven skal gerne passe til det sted, hvor sengehimlen skal hænge.
- Skal stoffet være miljøbevidst, for eksempel GOTS-certificeret eller økologisk, eller har I andre allergene behov?
- Skal der kunne hænges en uro indeni sengehimlen? Nogle sengehimlen har en metalbøjle, så sengehimlen kan bruges over en tremmeseng eller vugge sammen med en uro.
- Skal sengehimlen bruges af større eller små børn? Kig efter om sengehimlen indeholder små dele, perler eller lignende, da det kan være farligt for små børn.
Husk også at børn altid bør være under opsyn, når de leger omkring en sengehimmel, da det luftige og løse stof kan være farligt for barnet at blive viklet ind i.